Kontakt

Fællesskab

I vores eget hus er det ikke kun Tegnestuen Arken der hører hjemme. Vi har budt kvarterets beboere ind i det nyetablerede beboerhus. I dagtimerne er det vores frokost- og mødelokale og om aftenen kan Beboerhuset Arken bruge lokalet til alt fra yoga og croquis til filmaften og krearum. Vi er optaget af mødet med andre og at skabe gode naboskaber. I dagtimerne deler vi derfor også hus med andre. Bag glasvæggen sidder glaspusteren og oppe ad trappen holder møbeldesignerne til.

Historien bag Tegnestuen Arken

Tegnestuen Arken blev grundlagt i sommeren 2018 af Thomas Friis og Levi Dørken. Visionen var at skabe et sted, hvor fællesskab og bæredygtighed var omdrejningspunktet for det hele. Med dette specialiserede fokus, viste det sig ret hurtigt, at tegnestuen havde ramt ind i en tidstendens i samfundet: Den konstant voksende klimakrise, biodiversitetskrisen og den øgede ensomhed pegede mere og mere på vigtigheden i at man som arkitekttegnestue kunne samtænke fokus på klimaet og vigtigheden af fællesskabet.
I dag tæller vi cirka 20 medarbejdere, som hver dag arbejder for at skabe meningsfulde boligprojekter.

Os på tegnestuen